Kære Ole

 

 

Kim Folmann Jørgensens SWOT - analyse af

4. maj 2002.

 
SWOT - analyse

 

Nedenstående er ajourføring primo maj 2002 af en meget kortfattet situationsbeskrivelse m.h.t. dansk orientering og ikke mindst DOF's situation udarbejdet oktober 2001. Jeg forsøger at beskrive scenariet ved hjælp af en SWOT analyse, som de fleste i HB formodentlig er bekendt med: Styrkepositioner, Svagheder (Weakness), Muligheder (Opportunities), Trusler.

Holdninger er bevidst gjort meget subjektive.

 

Fyn den 4. maj 2002.

Kim Folmann Jørgensen

 

Dansk orientering netop nu

Weakness:

Medlemssituationen:

·         Medlemstallet, som gennem flere år har været stagnerende, er nu stærkt faldende. Ikke mindst de mere perifere dele af forbundets klubber og løbere melder fra.

·         Gennemsnitsalderen synes stadig stigende. Andelen af ungdomsløbere i forhold til mange andre idrætter er ekstrem beskeden. Rekrutteringen udenfor egne rækker af nye talentfulde ungdomsløbere er.

·         Nye klubber er et særsyn meget overskuelig

 

Eliten:

·         Plan 2007 er vedtaget med en bred tilslutning og mange har deltaget i processen. Men Team Danmarks tilskud er aktuelt mindre end gennem de foregående år og DOF er nedgraderet til  "Satsningsforbund" .

·         Resultaterne i internationale løb i 2000 og i særdeleshed 2001 og hidtil i 2002 er beskedne i forhold til, hvad der blev opnået i 90'erne.

·         Et generationsskifte i den mandlige elite må forventes inden længe.

·         Juniorerne leverer aktuelt ikke resultater, som forventelig ændrer dansk orienterings internationale rangering

 

Løbssituationen:

·         Antallet af løb, som udbydes er faldende

·         Deltagerantallet i mange løb er beskedne i forhold til "tidligere"

·         Reglementet bliver stadig mere omfattende og krævende i relation til løbsarrangørerne

·         Kritikken havler ned over arrangørerne, blot de har begået den mindste "fejl"

·         Antallet af timer, som medgår til at arrangere et løb er tilnærmelsesvis det samme, som løbsdeltagerne tilbringer i skoven. Med andre ord, hver gang, du som løber er en time i skoven, må du aftjene din "værnepligt", med en tilsvarende time som arrangør.

·         Mange efterlyser mere fleksible starttider for familier, hurtigere og mere familievenlig løbsafvikling, flere nære løb. Men få gør noget konkret ved situationen.

·         Løb i private skove er vanskeliggjort gennem skovaftalen. Ganske vidst åbnes få nye skove, men mange andre er blevet dyrere at benytte.

·         I dele af landet er adgangen til de private skove meget vanskelig

 

Image/Kultur:

·         I stedet for en stærk profil, som en ekstrem idræt, med ubegrænsede naturoplevelser har dansk orientering fået et image, som en meget sammenspist og "nørdet" idræt. Vi er set med omverdenens øjne ude af trit med, hvad der rører sig i tiden i øvrigt.

·         Vi bruger internt meget energi på at være en grøn idræt - men vi får kun beskeden bonus af denne indsats.

·         En stor del af eliten lever deres eget liv og bidrager kun beskedent til at ændre det image, som vi har fået, berettiget eller uberettiget af omverdenen.

·         At løbe orienteringsløb opfattes ikke umiddelbart som en tilgængelig idræt, men en idræt, som kræver specielle og svært erhvervede egenskaber. Desuden kræver det store tidsmæssige ressourcer at deltage i løb m.m..

·         Som ny er man meget afhængig af at finde et attraktivt socialt miljø med ligesindede i den lokale klub. Men mange klubber opfattes, som havende en meget fastlåst "klubkultur", der kan forekomme meget smal og som derfor ikke lever op til forventningerne blandt nye medlemmer, som ikke helt falder i hak hermed. Det beskedne antal aktive medlemmer i de fleste klubber forværrer denne situation.

·         PR-mæssigt er vi tilnærmelsesvise uinteressante, men også vanskelige at formidle om til uindviede.

 

Økonomien:

·         DOF har en rimelig egenkapital og et budget, som balancerer, men situationen opfattes af mange klubber, som værende meget problematisk.

·         I forhold til 2002 falder tilskuddet fra DIF og Team Danmark. Plan 2007 kræver nye midler. I alt er der brug for kr. 500.000 - 700.000 ekstra - alt andet lige.

·         De hidtidige erfaringer med sponsorater og kommercielle aftaler sandsynliggør ikke, at DOF er en interessant samarbejdspartner.

·         Der er gennem årtier opbygget en kultur omkring orienteringsløb:

·         Hvor omfattende og ulønnet arbejde er en selvfølge

·         Hvor brugerbetaling nærmest er et fy' ord, ikke mindst i forhold til børne- og ungdomsløbere

·         Hvor klub og forbund har brugt store administrative ressourcer på at foretage social og geografisk udligning og hvor mange har set dette som værende af væsentlig karakter

·         At noget er billigt og/eller gratis er historisk blevet opfattet, som værende godt og vort fælles mål.

·         Generelt er samarbejdet og de økonomiske tilskud fra kommuner, amter, Friluftsrådet, Tipsmidlerne, Arbejdsmarkedets Feriefond o.s.v. særdeles få og måske ikke udnyttet godt nok. Det gælder på såvel klub som forbundsniveau.

 

Styrker

·         En velfungerende struktur med en masse inerti i form af mange aktive medlemmer og klubber, som engagerer sig i udvalg, kredsarbejde og klubarbejde, faste regler for løbsafvikling, korttegning m.m.

·         Internationale resultater i 90'erne, som vi endnu kan leve højt på i få år.

·         Leverandør af naturoplevelser og -udfordringer

·         En økonomisk meget billig idræt

·         O-løbere opfattes af alle som troværdige og disciplinerede samarbejdspartnere

·         En idræt, som dokumenterer, at den virkelig kan dyrkes af alle, uanset alder

·         En idræt, som giver den enkelte mulighed for at kombinere ferie og idræt i en sjælden grad tillige med rejser i mange og nye lande til rimelige omkostninger.

·         En idræt, som mere end mange andre idrætter kan betegnes som værende en familieidræt.

·         En idræt, som mere end mange andre er i gang med at udnytte muligheder med ny teknologi.

·         En vedtagelse af og bred tilslutning til "Plan 2007" og dermed ansættelsen af en sportschef

·         Aktuelt er der igangsat en proces omkring eet styrket og samlet sekretariat i Farum.

 

Trusler:

·         Adgangen til samtlige skove bliver vanskeliggjort yderligere - evt. indføres tillige afgifter i Statsskovene.

·         DOF formår ikke at integrere aktiviteterne indenfor: Firmaidræt, DGI, spejderbevægelserne, militæret, skoleidræt, PWT m.m. og bliver til sidst et forbund for nørderne og eliten ( som f.eks. Dansk Cykelunion) uden tilbud til bredden m.m.

·         Yderligere problemer med skovflåt, giftige mus, mærkværdige dødsfald og ukendte virus samt lignende hændelser

·         Fortsat stagnation og tilbagegang, hvor problemet med kritisk "mindstemasse" i mange sammenhænge bliver yderligere udtalt

·         Yderligere indskrænkning af tilskuddet fra Team Danmark

 

Opportunities:

·         Yderligere anvendelse af ny teknologi: Direkte tilmelding via nettet, bestem din egen starttid, få dit løbskort printet i den målestok, som passer netop dit syn, resultatformidling/strækanalyser via nettet, chat med dine konkurrenter på nettet, løbsanalyse via nettet o.s.v.

·         Simplificere løbsstrukturen og reglement. Tag konsekvensen af, at blot få løb i Danmark er interessante for eliten. Flere nærløb på familievenlige tidspunkter. Klarere skel mellem konkurrenceløb og motion/hyggeløb. Lær af PWT.

·         Lær af golf - mange skal gøres til vindere. Indfør et handicapsystem, hvor den enkelte løber i hver klasse altid har et bestemt handicap, som f.eks. kan udtrykke den procentvise mertid, som anvendes i forhold til klassens vindere ved de seneste konkurrencer.

En H 45 løber vil således ikke blot være H 45, men f.eks. have et handicap 18, som forklarer, at i de seneste konkurrencer har vedkommende gennemsnitlig været 18% efter klassens vinder. Dette giver plads for individuelle mål, kåring efter handicap, ny og bredere identitet end blot det at være o-løber, m.m.m.

·         Klubberne kan nu opkræve de startafgifter, de finder nødvendige. At arrangere løb er en accepteret indtægtskilde for enhver klub.

·         Sørg for flere kreds- og nærtilbud som supplement til de, som ikke nødvendigvis føler sig tiltrukket alene af den lokale "klubkultur". Eks. herpå er: Klub 35, Famile-sommer-o-højskoler, De hårdes Klub o.s.v.

·         Erkend at klubudvikling kan ske ikke blot med afsæt i geografi men  tillige i interessefællesskaber. F.eks. "De hårdes Klub", Ski-orientering, Skovkarleklubberne, O-Klubben La Santa Sport o.s.v. Flere og flere vil i fremtiden have mere end blot et klubtilhørsforhold, ligesindede finder sammen via nettet.

·         Øget indsats i forhold til Firmaidræt, tegn specialkort over større virksomheder, arranger firma-events o.s.v.

·         Vedtagelse af en ny fremtidig profil og værdigrundlag for dansk orienteringsidræt. Heri bør der lægges op til en bredere definition af orienteringsløb. En mulighed er begrebet "Find Vej" fra Skoleidrætten. Vi gør os attraktive og tilgængelige for mange .

·         Moderniser kortarbejdet, tillad printning. DOF kan evt. udlicitere korttegningretten over de enkelte områder til de enkelte klubber for en tidsbegrænset periode mod en forpligtigelse om løbende ajourføring og tilgængelighed af kortet til alle. Skovene fordeles til de klubber, som kan levere det bedste tilbud/plan for de kommende år.

·         Afskaf kortafgiften til DOF - og fri prisfastsættelse af kort.

·         Gør det lettere for spejdere, militæret, skoler m.m. at benytte de af vore kort, hvor der ikke er problemer med skovtilladelsen.

·         Lær af "Naturpasset" i Sverige - ud at løbe på faste poster - køb kortet på apoteket.

·         Udnyt nærområder, parker og anlæg samt byer til tegning af kort. Vi bør oftere forlade skovens dybe stille ro og udnytte alternative løbs- og træningsområder. Accepter lettere og længere baner, som til gengæld er tilgængelige for en langt bredere kreds.

·         Ansæt en generalsekretær (direktør) og saml alle forbundets ansatte på eet kontor, som danner en fælles base for hele forbundets indsats. Herved opstår der et dynamisk og professionelt miljø frem for en række "one-mands-shows" på højt plan, men uden fælles mål og midler.

·         Erkend at DOF ikke skal drive socialpolitik, men skabe rammer for at klubberne kan udvikle sig.

·         Indfør konsekvent brugerbetaling for DOF tiltag. Al direkte eller indirekte støtte via forbundet til enkeltpersoner ophører og overlades i stedet til Team Danmark og klubberne. Frigjorde midler anvendes i stedet til udviklingstiltag.

 

Kim Folmann den 4. maj. 2002