Mundtligt indlæg på

Repræsentantskabsmøde 2003
 
 


Hvordan udnytte EOC2004 og WOC2006

i dansk orientering

Vejle, den 1. marts 2003

 

Af Henrik Brandt, Jyllands-Posten

 

10 min. til at sige, hvordan I vender udvikling - det er godt nok ikke ret meget.

Men måske godt nok.

For undskyld, jeg siger det.

Selv om I er vært for EM og VM, så er 10 minutter måske også lige så meget, som I kan gøre jer håb om at fange danskernes opmærksomhed på TV og aviser til den tid.

 

Jeg husker på JP, da Tenna Nørgaard blev juniorverdensmester. Min kollega Ivan Philipsen, der senest havde dækket Mona Nørgaards triumfer, rykkede ud og modtog Nørgaard på Århus H.

 

Jeg er ked af at sige det. I dag ville en junior-triumf næppe have givet mere end en notits i avisen.

 

Hvorfor: Færre medarbejdere, flere begivenheder, øget pres fra de store idrætsgrene via TV (smitter af), anden prioritering end ”Gunnar Nu” med jubelreportager om rød/hvide triumfer til et langt bredere spektrum, hvor børsnoteringer, TV-selskabers krise og nye folkesundhedsprogrammer i princippet fylder lige så meget i opmærksomheden som den enkelte idræt.

 

Andre aviser har valgt andre veje. Andre aviser igen eksisterer ikke længere...

 

På TV-området er det gået helt galt. I kender selv mekanismen. TV 3 monopol på fodbold, så skramrides det. DR/TV2 vælger at satse håndbold, så skamrides - ikke stærkt nok ord - det. Det er ikke journalistiske kriterier, der styrer på TV længere , men seertal og selvforstærkende markedsføring af egne rettigheder.

 

Men der er også sket noget med seerne. Måske er udbuddet i dag så stort og udvandet, at interessen er det samme. Hvis I nu fik en  transmission, ville I næppe få mere end 100000-200000 seere, medmindre I fik nyhedsglimt i TV-avisen.

 

TV-universet er blevet ekstremt fragmenteret. Viasat Sport har 1000-5000 seere til danske sportstransmissioner, TV2 Zulu i forgangne uge kunne knapt måle interessen for Copenhagen Open.

 

Er det hele så håbløst?

 

Nej. For sagen er jo den, at orienteringsløb er den bedste sport:

De sjoveste oplevelser,

Det mest ærlige og uspolerede idrætsmiljø (selv om man også prøver at lave orienteringsløb til cirkussport med Park World Tour etc.),

Nye teknologiske muligheder med elektronik, der gør løbene mere publikumsvenlige at følge.

Den smukkeste natur.

I pagt med folkesundhed.

Personligt udviklende.

 

De klogeste udøvere... Lad os sammenligne med, hvordan landets førende idræt fik fremlagt strukturforslaget i sidste uge.... Ikke intelligens og dygtighed, der gør fodbold så populært.

 

I har faktisk alle muligheder for at bruge de to kanonarrangementer til noget positivt, og det vil I også vide at gøre uden mine råd.

 

Lad være med at markedsføre arrangementerne, som ”nu skal den danske elite ud at vinde en masse medaljer. ”Under tre medaljer er en skuffelse” etc.

Jamen, så er der jo en fair chance for, at I laver kanonarrangementer af høj teknisk standard, med hundredvis af dygtige frivillige og tusindvis af publikumsløbere - og så står der i notitsen i Berlingske Tidende (de dækker det ikke), at mesterskaberne var en dansk fiasko...

 

Jeg vil ikke blande mig I, hvordan I vinder de medaljer. Det skal KK og Jari nok sørge for. Det har I vist, at I mestrer med en smal elite at tage fra.

 

Selvfølgelig vil det være fint at vinde.

Selvfølgelig skal I forsøge at få lidt opmærksomhed om eliten (fornuftige folk med noget på hjerte - herligt for journalisten...).

Men det gør det altså ikke alene... I har jo prøvet at vinde. Men medlemstallene i oløb er alligevel faldet - tidligere artikel i JP:

 

Men billedet varierer stærkt fra idrætsgren til idrætsgren. Veletablerede idrætsgrene som atletik, badminton, tennis, roning, håndbold, volleyball, basketball, skiløb, orienteringsløb og bordtennis er det seneste årtis største tabere i kampen om de 18-25 åriges gunst.

Hvorfor netop disse idrætsgrene har oplevet de største fald, er der delte meninger om. Men det er tankevækkende, at de fleste af disse idrætsgrene alle har haft markante og succesrige elitesatsninger med stærk koncentration af eliten i centre eller øget professionalisering op igennem 1990'erne.

 

Der sker nemlig det, at elitesatsning om ikke sluger alle pengene (TDK spæder til), så optager mange ledelsesmæssige ressourcer i forbund og de bedste klubber.

Samtidig er kratlusk så sjovt, at man løber hele livet. Og hvem skal så lave de nye orienteringsløbere og arbejde virkelig målrettet med børnene og nye medlemmer?

Tendens i oløb til lukket ferieklub - motionistvælde (akkurat som i min egen idrætsgren atletik).

 

KK var inde på det i JP-artiklen:

»Jeg mener da, at elitens gode resultater skaber øget synlighed, men i sidste instans er succes i børne- og ungdomsarbejdet et spørgsmål om at gøre det spændende nok at være medlem af klubberne. Mange klubber har ikke et decideret ungdomsarbejde, men lever ud fra filosofien, at børnene nok kommer sammen med deres forældre. Nu er mange af vore medlemmer imidlertid blevet så gamle, at de ikke længere har børn at tage med,« siger Karl Kristian Terkelsen.

Nu kommer vi så til mine anbefalinger.

 

Brug disse store mesterskaber til at løfte hele sporten. Til a skabe øget familiesammenhold i egen kreds og øget ”orienteringsbevidsthed.” Brug arrangementerne som pejlemærker for nogle andre delmål:

 

a) Mediefokus i egne rækker.

Typisk, at elitehæftet med fine data og kortprøver hidtil ikke gik til o-løbere, men til pressen! Jamen sats dog først og fremmest på at gør eliten kendt og respekteret blandt de mennesker, der forstår sporten og dens krav. Det kan man gøre med internet, blad til alle, ambassadører blandt løberne, der kommer ud og viser sig og giver gode råd.

 

b) Mediestrategi.

Plant historier mere i udvalgte medier. Tænk i koncept til TV - måske er EM mere egnet til dokumentar (som Spring Cup for år tilbage) end til transmission etc.

 

c) Brug det først og fremmest til at skabe internt sammenhold:

- som pejlemærke for nye instruktører/trænerkurser i forbindelse med træningslejre, få elitefolk til at drøfte løbene og vejvalg etc. for denne kreds. Tilbyd et attraktivt program for 50 instruktører, der vil gennemgå en uddannelse. Og ja, det koster nok nogle penge, men hvem siger, at en EM-sponsor ikke ville lægge nogle af pengene her.

VM i atletik i Sverige 1995: 1000 nye trænere. Lykkedes, selv om forbundet konkurs af VM - nu kommer de igen...

 

d) Det samme med kortkurser.

Nu går der folk derude og tegner kort. Brug dem til at sprede viden/efterkritik/erfaringer, så der sidder 20 nye korttegnere med ”aktier” i de EM/VM baner.

 

e) Skab fokus i klubberne.

Hvordan gør i EM/VM til årets klubtur - for hele familien (er I allerede i gang med).

 

Hvordan gør I det kanon for officials, der hjælper med - det skal simpelthen være en del af organisationsplanen ”officialpleje og information/medinddragelse.” - skab stolthed!

Det her kan godt være svært, for kræver at tænker på tværs af klubber. Stil spørgsmålet: hvordan sørger vi for, at mindst 2000 fra o-familien medinddrages i EM/VM som official/kursist/publikumsløber.

Uddeleger evt. ikke o-relevante funktioner til andre klubber

 

f) Medinddragelse af lokalområdet.

Skoler, interesserede. Giv dem en snert af EM/VM

 

g) Tænk lidt mere kommercielt end normalt i sporten.

Gå hårdt til hotellerne, arbejde målrettet på at sælge værelserne, tjen nogle penge. Sæt prisen på kaffe op med en krone til løbene, det er alt for billigt! Brug hæmningsløst Idrætsfondens tilskudsmuligheder og modeller. Det her skal med det enorme frivillige arbejde, der ligger bag, give et økonomisk udbytte til at udvikle sporten bagefter!

 

h) Brug det politisk, hvis behov til at gøre opmærksom på problemer med skovadgang, sundhedskampagne, skolekampagne etc.

 

Ja, det svar så nogle andre succeskriterier end bare medaljer.

Det her kræver langt flere ressourcer end bare at stå for det tekniske arrangement.

Derfor må I udvide kredsen af medarrangører, uddelegere og være villig til at afgive informationer/dele prestige. Det kræver kommunikation - brug jeres netværk med email (koster intet), O-posten, hjemmesider...

Og det kræver strategisk styring og helhedstænkning fra en ressourcestærk top i Organisationskomiteen.

Måske er det for store krav, men jeg tiltror faktisk, at hvis nogen kan gøre det, så er det Jer.

 

Og vil godt sige allerede nu:

Uden at jeg kan overskue terminsplanen for 2004 og 2006. Så glæder jeg mig til at se, hvordan de to arrangementer vil løbe af stablen.