Offentliggjort 6

Avisartikel af Henrik Brandt

Forud for

Repræsentantskabsmødet 2003

 
Offentliggjort 6. januar 2003

De unge vælger nye veje

Af HENRIK H. BRANDT

Morgenavisen Jyllands-Posten

Danmarks idrætsforeninger oplever en svagt faldende interesse blandt de 18-25 årige, mens børnene holder fast i foreningslivet. En del af forklaringen på de unges frafald i mange idrætsgrene synes at være mangel på gode tilbud til de knapt så gode

Hvor går man egentlig hen, hvis man er 20 år og bare har lyst til at rende og hoppe eller til at sejle sin egen sø?

Som informationschef i Dansk Atletik Forbund og tidligere breddekonsulent i Dansk Forening for Rosport burde Jakob Larsen kende svaret, men det gør han faktisk ikke.

»Jeg kender kun ganske få atletikklubber med en egentlig klubtræner. Der er sket en voldsom forbedring i elitearbejdet i dansk atletik, men det er ikke sket uden en pris. Enten er man eliteudøver som ung, eller også dyrker man ikke atletik. Der er ingen steder at gå hen og være "talentløs," om jeg så må sige,« siger Jakob Larsen.

Dansk Atletik Forbund er trods et hidtil uset antal medaljer og et relativt stærkt landshold i de senere år en af de idrætsgrene, der har oplevet store fald i interessen blandt børn og unge gennem det seneste årti.

Ikke mindst antallet af 18-25 årige er raslet tilbage fra 4613 i 1990 til 1970 medlemmer ved seneste opgørelse i 2002. Til gengæld har atletikforbundet haft fremgang blandt de ældre motionsmedlemmer. Nogenlunde samme tendenser gør sig gældende i andre individuelle idrætsgrene som roning, cykelsport og orienteringsløb.

Billedet varierer

I forhold til 1990 er det totale antal unge i Danmark i alderen 0-18 år steget med en enkelt procent, mens antallet af 18-25 årige er faldet med godt 21 pct. I samme periode har Danmarks Idræts-Forbund totalt set oplevet en minimal fremgang i antallet af medlemmer på 0-18 år, mens antallet af medlemmer i alderen 18-25 år er faldet med 25,6 pct. - altså et beskedent fald i de unges interesse for at være medlem af en idrætsforening.

Men billedet varierer stærkt fra idrætsgren til idrætsgren. Veletablerede idrætsgrene som atletik, badminton, tennis, roning, håndbold, volleyball, basketball, skiløb, orienteringsløb og bordtennis er det seneste årtis største tabere i kampen om de 18-25 åriges gunst.

Delte meninger

Hvorfor netop disse idrætsgrene har oplevet de største fald, er der delte meninger om. Men det er tankevækkende, at de fleste af disse idrætsgrene alle har haft markante og succesrige elitesatsninger med stærk koncentration af eliten i centre eller øget professionalisering op igennem 1990'erne.

»Der er naturligvis nogle skiftende trends mellem de forskellige idrætsgrene, men det er en interessant betragtning, at nogle af de forbund, som har haft de mest ambitiøse elitesatsninger også har mistet flest medlemmer. Man kan konstatere, at betragtningen om, at elite skaber bredde, skranter. Det kunne være interessant at få undersøgt, om eliten har fået så stor opmærksomhed og så mange midler, at der ikke har været fokus på bredden,« siger Danmarks Idræts-Forbunds direktør, Karl Chr. Koch. Atletikkens informationschef, Jakob Larsen, tvivler ikke på, at elitesatsningerne har haft deres pris.

Sub-eliten tabes

»Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at man skaber et hul bag de bedste, når man indsnævrer elitebegrebet. Man taber sub-eliten, og det er bekymrende, fordi de ofte er vigtige klubmennesker,« mener Jakob Larsen, der også har en fortid som breddekonsulent i Dansk Forening for Rosport.

Her erkender formand Morten Espersen, at man trods "guldfirerens" og den øvrige elites flotte resultater i de senere år har haft svært ved at fastholde børn og unge.

»Det er ikke, fordi vi ikke har fokus på børnene, og vi har også gode tilbud til dem. Men vor medlemsskare er blevet ældre og mere motionspræget. Mange roklubber har ventelister og har måske nok i sig selv. De satser ikke på ungdomsarbejde, men er mere motionist- og turprægede. I de klubber, hvor man satser på ungdomsarbejdet, har man også fat i de unge,« siger Morten Espersen.

Orienteringssportens voldsomme tilbagegang blandt de unge efter et årti, da man for første gang høstede medaljer i større stil på både junior- og seniorfronten, har ifølge sportschef og tidligere breddekonsulent, Karl Kristian Terkelsen, nogle af de samme årsager. Dertil kommer dog, at udmeldelser fra en række militære foreninger har gjort store indhug netop blandt de 18-25 årige medlemmer.

Øget synlighed

»Jeg mener da, at elitens gode resultater skaber øget synlighed, men i sidste instans er succes i børne- og ungdomsarbejdet et spørgsmål om at gøre det spændende nok at være medlem af klubberne. Mange klubber har ikke et decideret ungdomsarbejde, men lever ud fra filosofien, at børnene nok kommer sammen med deres forældre. Nu er mange af vore medlemmer imidlertid blevet så gamle, at de ikke længere har børn at tage med,« siger Karl Kristian Terkelsen.

Badmintonsporten har fået vendt års nedgang på børnefronten til succes i de seneste år, men blandt de 18-25 årige kniber det fortsat. Medlemstallet er simpelthen halveret siden 1990. »Statistik er noget farligt noget. Jeg tror ikke, der er færre badmintonspillere i dag end i 1990, men de unge dyrker sporten mere uorganiseret og spontant. Senere i livet bliver man så mere struktureret igen og villig til at blive medlem af en forening. Både blandt eliten og bredden oplever vi, at spillerne dropper ud af sporten i 16-19 års alderen. De har ikke tid længere og gider ikke engagere sig som trænere eller ledere. Det er bekymrende, og vi har et projekt kørende, som specielt er målrettet til de 18-25-årige,« siger Danmarks Badminton Forbunds direktør, Thomas Lund.

Han er overbevist om, at badmintonsportens tradition for elitearbejde ikke koster medlemmer på breddesiden blandt de unge.

»Eliten giver os en markedsføring, som trækker medlemmer til. Men det er kun en markedsføring, og det rækker ikke, hvis der ikke er et produkt bag reklamen,« siger Thomas Lund.

henrik.brandt@jp.dk