Dansk Orienterings-Forbund - Udvilkingsgruppen

Politikkatalog 1997

POLITIKKATALOG

Orienteringsidrætten mod år 2000

DOF´s politik, mål og handleplaner

INDLEDNING

Den kompleksitet, der præger samfundet stiller nye krav til idrætten i forbindelse med målsætning, planlægning og gennemførelse af aktiviteter.

Der er en stadig øget interesse i befolkningen for at dyrke idræt og fysisk aktivitet.

Mange udbydere udover de organiserede idrætsforeninger og -klubber kappes om de idrætsinteresserede: helsecentre, aftenskoler, ungdomsskoler, virksomheder, det offentlige. Udover disse udbydere må vi samtidig erkende, at den uorganiserede idræt har været i stærk fremmarch.

Konkurrencen er derfor hård, og kun de idrætter og idrætsklubber, der formår at levere idrættens centrale kvaliteter: leg, fysisk og psykisk aktivitet, oplevelse, udfordring, konkurrence og social fællesskab i en form, der appellerer til potentielle medlemsgrupper, kan gøre sig håb om at leve og overleve i fremtiden.

Hvordan ser det ud med orienteringsidrætten?

Orienteringsidrætten har de seneste år oplevet medlemsmæssig stagnation og tilbagegang, der bl.a. afspejles i forskellige klublederes ønsker til fremtiden:

· Jeg håber, at idrætten vil vokse igen, så vor klub får flere aktive.

· Jeg håber vi bliver flere, frem for alt på ledersiden.

· Jeg håber, at vi får rekrutteringen til at fungere. Der er ofte god tilslutning til nybegynderkurser, men siden bliver de væk, når det bliver hverdag med konkurrencesystemet.

· Jeg håber, at vi får flere piger, og at vi kan beholde de unge, så den nedadgående kurve kan plane ud.

Andre eller de samme klubledere har også nogle bud på, hvad der er årsag til problemerne:

· Orienteringsidrætten har kun i lille grad tilpasset sig kundens behov. Produktudvikling har kun været af kosmetisk karakter.

· Orienteringsidrætten har organisationsmæssigt - i bedste fald - udviklet sig med sneglefart i de sidste 30 år.

Atter andre eller igen de samme klubledere har nogle bud på, hvad der skal, til for at orienteringsidrætten kan leve og overleve:

· Det skal være enklere at arrangere og løbe orienteringsløb.

· Forandring skal til - stor forandring.

· Rejseafstanden er en hindring, som gør at mange melder fra.

Hvad er det for fakta orienteringsidrætten må forholde sig til?

Medlemsudviklingen i Dansk Orienterings-Forbund i årene 1985 - 1996:

……………….

Det drastiske fald omkring 1990 blandt unge under 18 år skyldes primært, at De Danske Spejdere (DDS) som organisation stoppede medlemsskabet af Dansk Orienterings-Forbund, men det ændrer ikke ved det faktum, at ca. 2/3 af de danske orienteringsklubber har haft medlemstilbagegang blandt medlemmer op til 25 år, og at der i godt halvdelen af de danske klubber er under 10 medlemmer i hver enkelt af de nævnte medlemskategorier (DIFs medlemsstatistik).

Befolkningsprognosen for de kommende år viser, at antallet af personer i alderen 7 - 24 år vil reduceres med 14 %. Der skal derfor ikke megen fantasi til at slutte, at der i Dansk Orienterings-Forbund med klubberne i front skal gøres en ekstraordinær indsats, hvis antallet af unge under 25 år ikke skal komme under et kritisk niveau i de enkelte klubber, hvis idrættens centrale kvaliteter skal kunne opfyldes.

Prognoserne fortæller også, hvor der ligger nogle klare muligheder.

Der er i dag generelt 4 gange flere kvinder, der dyrker idræt end i midten af 60érne. Der er i dag langt flere idrætsaktive end tidligere. Således er der 3 gange så mange, der i dag siger, at de dyrker idræt end i forhold til midten af 60érne.

Ifølge DIF er 2/3 af væksten i DIF inden for de seneste 15 år sket blandt personer over 25 år.

Man må imiderlertid konstatere, at Dansk Orienterings-Forbund ikke har fået del i denne væskt.

Det kan undre, at orienteringsløb som idræt ikke bedre har formået at få medlemmer, når man vurderer de kvaliteter idrætten vurderes at have. På en liste offentliggjort i Jyllands Posten (JP) den 15. januar 1995 rangerer orienteringsløb på en flot 4. plads blandt 50 vidt forskellige idrætter. De forskellige idrætter er blevet bedømt ud fra i hvor høj grad den enkelte idræt opfylder krav ud fra fire forskellige kvaliteter: FORM, SKADER, HELSE, MILJØ.

FORM: Her sammenfattes den gunstige virkning af udholdenhed, styrke, koordination, bevægelighed, hurtighed. Udholdenhed og koordination vægtlægges lidt mere end de øvrige.

SKADER:Her prøver man at bedømme sandsynligheden for en sportsskade og skadens sværhedsgrad

HELSE:Ud fra FORM + SKADER søger man at sammenfatte den sundhedmæssige værdi.

MILJØ: Energiforbrug, ressourceforbrug, naturnedslidning, affald, konsekvens for menneske og natur søges samlet under et i MILJØ.

Interessen for at komme i skoven

Skov- og Naturstyrelsen forvalter 100.000 Ha skov, og hvert år bruger 25 mill. mennesker disse arealer.

Faktisk er det sådan, at danskernes foretrukne fritidstilbud er en tur i skoven. Iflg. JP den 2.3.1996 tager 91 % af danskerne mindst én gang om året en tur i skoven, og i gennemsnit har hver dansker mellem 15 og 77 år været 38 gange i skoven pr. år.

Den kraftige stigning i brugen af naturen og skovene har også betydet, at der stilles flere krav fra forskellige brugere, og at aftaler og regulering må laves.

På den ene side ligger der store udfordringer og muligheder for Dansk Orienterings-Forbund i at kunne matche nogle af de mange menneskers behov for at komme ud i naturen.

Offentlighedens stærkt øgede interesse for skoven har på den anden side betydet en øget konkurrence om skoven med brugere, som har andre interesser end orienteringsløberne. Det har i de seneste år betydet lukning af adskillige private skove, som nu igen søges åbnet ved en ny aftale om brugerbetaling ved DIF´s mellemkomst og støtte.

For orienteringsidrættens fremtid er det naturligvis af stor betydning, hvordan en fremtidig skovpolitik formes med hensyn til adgangen til idrættens primære idrætsplads.

Afsluttende

Sammenfattende kan man synes, at mulighederne for orienteringsidrætten væsentligt overstiger truslerne, men som nævnt indledningsvis stiller kompleksiteten i samfundet krav til målsætning, planlægning og gennemførelse af handlinger.

Sidst Dansk Orienterings-Forbund samlet vurderede og debatterede muligheder, mål og handlinger var i begyndelsen af 80érne, som resulterede i forbundets 2. perspektivplan: Orienteringsløb - en idræt for alle.

Behovet for igen at få en bred debat i forbundet er oplagt.

Optakten til debatten blev taget ved et seminar i Odense i weekenden den 12. - 13. januar 1996. Efter en proces, der både har omfattet debat i klubber og kredse samt behandling i arbejdsgrupper og udvalg, skal processen slutte med et POLITIKKATALOG, som beskriver Dansk Orienterings-Forbunds mål og handlinger for de kommende år.

Ordet POLITIKKATALOG er valgt istedet for Perspektivplan for at lægge sig op ad den terminologi, der om tilsvarende materiale anvendes i Danmarks Idræts-Forbund.

POLITIKKATALOGETS målgruppe er primært de personer, der i forbundet er valgt til ledende og styrende opgaver og sekundært det almindelige medlem.

Det er dog et håb, at også almindelige medlemmer vil bruge POLITIKKATALOGET, dels for at danne sig en mening om og kunne forholde sig til de dispositioner og initiativer, der bliver taget af de ledende og styrende organer, men også for at kunne kontrollere, at tingene nu også går i den retning, der er blevet besluttet.

POLITIKKATALOGET består af to dele:

Del I: Idégrundlag, politik og mål.

Ialt er der beskrevet 11 politikområder. Hvert politikområde indledes med en bekskrivelse af områdets baggrund, dets muligheder og begrænsninger i forbindelse med evt. forandringer. Efter denne baggrundsbeskrivelse bekskrives kort områdets Politik og Mål.

Politikken beskriver hvilken tilstand DOF for området vil arbejde hen imod. Perspektivet er 4 - 5 år.

Målene angiver indenfor et perspektiv på indtil 3 år, hvad forbundet vil gøre for at opfylde den valgte politik. Målene kan årligt justeres, såfremt forudsætningerne for at nå målene ændres.

Del II: Handleplaner og struktur.

Handleplanerne skal hvert år formuleres og godkendes, da de stiller krav om økonomi. Handleplanerne angiver kvantiativt og kvalitativt hvad der skal ske det enkelte år for at nå de opstillede mål indenfor det enkelte politikområde.

INDHOLD

Del I

· Indledning og indholdsfortegnelse

· Idegrundlag

· Overordnede politiske mål

· Beskrivelse af Politik og Mål for følgende politikområder:

- Børn

- Unge

- Voksne

- Elite

- Uddannelse

- Kort

- Teknologi/kommunikation

- Økonomi

- Presse/medier

- Sponsorer

- Stævner og stævnereglement

- Andre organisationer

Del II

· Beskrivelse af handlinger for ovenstående politikområder

· Struktur

IDEGRUNDLAG

Orienteringsidrættens ídé

Orienteringsidrættens idé er til fods at finde vej ved hjælp af kort og kompas.

Orienteringsidrættens kendetegn

- Det er en idræt med skoven som den primære idrætsplads

- Det er en idræt, der giver motion, naturoplevelse og samvær med andre.

- Det er en idræt, der kombinerer det at dyrke motion med spændende udfordringer.

- Det er en teknisk krævende idræt, der på konkurrenceplan stiller store krav til udøverens

selvstændighed, beslutsomhed, handlekraft og psykiske og fysiske formåen.

- Det er en idræt, hvor unge og gamle, begyndere og verdensstjerner, damer og herrer kan mødes til samme stævne.

- Det er en idræt, hvor dens udøvere gennem frivilligt engagement ved hvert arrangement selv etablerer og siden afvikler alle faciliteter (baner, kiosk, børnepasning, tidtagnings-

og computersystemer, toiletter m.v.) på en sådan måde, at der ikke efterlades spor i

naturen efter aktiviteten.

- Det er en idræt, der dyrkes både på lokalt og højt internationalt niveau.

- Det er en idræt, der tilbyder en vifte af løbs- og træningstilbud til såvel den enkelte, grupper af løbere som familien.

- Orienteringsidrætten skal være kendt og kunne tilbydes alle, uanset hvor man bor.

- Orienteringsidrætten kan udøves af alle under hensyntagen til deltagerens fysiske

forudsætninger.

- Orienteringsidrætten tilbyder konkurrencer, der på højt konkurrenceniveau søges

afviklet i ukendt terræn.

- Orienteringsidrætten afvikles under såvel enkle former som ved anvendelse af den nyeste

teknologi.

- Kortet er en vigtig del af idrætsanlægget og udvikles og tegnes af sportens udøvere

under anvendelse af den nyeste computerteknologi. Kortene er de mest nøjagtige kort,

der overhovedet findes.

- Stævner arrangeres i et tæt samarbejde med skovens folk på en sådan måde, at gener for

dyre- og planteliv minimeres.

Overordnede politiske mål

· DOF skal søge at arrangere et spændende og bredt udbud af konkurrencer og løbsformer, der imødekommer medlemsskarens forskellighed.

· Det er ønskeligt med klubber af forskellig struktur, interessefocus og størrelse.

· DOF skal kunne tilbyde orienteringsaktiviteter, kurser og uddannelse i brug af kort og kompas til alle, der måtte ønske det.

· DOF skal være aktiv og åben med hensyn til udvikling af orienteringsidrætten.

· DOF skal have medlemsfremgang især for aldersgruppen op til 30 år.

år.

· DOF vil søge at blive repræsenteret i de relevante råd og organisationer, der arbejder med adgangen til naturen og for orienteringsidrættens vilkår.

· DOF skal som et af DIFs mange specialforbund konstruktivt og aktivt støtte DIF i arbejdet for at sikre idrættens autonomi og idrættens overordnede interesser i forhold til offentlige myndigheder.

· DOF vil aktivt arbejde for problemfri adgang til naturen.

· DOF søger via et samarbejde med de øvrige nordiske orienteringsforbund i NORD og

det Internationale Orienterings Forbund IOF at fremme orienteringsidrættens udbredelse.

· DOF støtter de initiativer, der søger at gøre orienteringsidrætten til en olympisk

disciplin.

Politikområde - Børn

BAGGRUND

DOF har i forhold til forbundets størrelse ikke mange børn og unge.

Børn er her defineret som aldersgruppen til og med 12 år.

For børnenes vedkommende, er der generelt få aktivitetstilbud.

Ved stævner og lignende er børn ofte overladt til sig selv i relativ lang tid eller placeret i en børneparkering.

Klubbernes trænings- og aktivitetstilbud for mindre børn er spredte. Ansvaret for, at børnene indføres i idrætten lægges meget ofte på forældrene, måske fordi det er svært at finde nogen i klubberne, der vil påtage sig dette arbejde.

Forbundet har indtil videre ikke haft et udvalgsarbejde, der omfatter de yngste årgange. Derfor foreslås det, at der under landsungdomsudvalget oprettes en arbejdsgruppe, der arbejder med børn i alderen indtil 12 år.

Indledningsvis bør fokus ligge på at blive gode til at håndtere de børn, der allerede er i idrætten via deres forældre, men på sigt bør focus også rettes mod børn, hvis forældre ikke er i orienteringsidrætten.

Denne samling af forslag til politikker, målsætninger og handlinger tager sigte på, at der indledes et egentligt arbejde med børn i flest mulige klubber.

POLITIK

Aktiviteter og konkurrencer skal være tilpasset børnenes udvikling.

Der skal skabes et kontinuerligt og attraktivt forløb i DOF i arbejdet med børn.

DOF skal medvirke til, at orienteringsløb giver børn gode naturoplevelser og gør dem til bevidste og ansvarsfulde "brugere" af naturen.

DOF skal arbejde for at rekruttere børn til og fastholde børn i orienteringsidrætten.

DOF skal kontinuerligt udvikle aktivitetstilbud og indlæringsmetoder.

At børn møder kvalificerede trænere og ledere.

MÅL:

· At det bliver attraktivt for børn at komme i klubberne, ved at der lægges vægt på alsidighed, leg og variation.

· At forbundet har en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig specielt med børn.

· At fastholde og rekruttere børn til orienteringsidrætten.

· At få flere forældre og bedsteforældre inddraget i arbejdet med børnene i klubberne.

· At få orienteringsløb gjort til en naturlig del af skolernes idrætstilbud.

· At få udarbejdet et lands-regelsæt for børnebaner ved åbne løb.

· At der ved stævner og arrangementer tilbydes børnepasningsordning til forældre med små børn.

· At der ved alle stævner er aktivitetsmuligheder til større børn.

· At få fordoblet antallet af klubber, der tilbyder faste børneaktiviteter inden år 2000.

· At tilbyde relevant uddannelse til dem, der ønsker at indgå i børnearbejde.

Politikområde - Unge

BAGGRUND

Medlemstallet i DOF tilhørende aldersgruppen 13 - 24 år er faldende, selvom antallet af unge, der dyrker idræt er stigende. Faldet indenfor nogle klasser har været så stort, at konkurrenceniveauet i visse klasser er faldet. Det gælder især i pigeklasserne.

I DOF-regi tilbydes der i dag ungdomssamlinger for medlemmer op til 20 år. Endvidere tilbydes de bedste løbere i aldersgruppen 15-23 år deltagelse i talentmiljøerne.

Netværket omkring talentmiljøerne tager på fortræffelig vis hånd om DOF´s bedste løbere, som fastholder talenterne i idrætten.

Problemet ligger i rekruttering og fastholdelse af begyndere og motionister indenfor gruppen, da de samlede organiserede tilbud under DOF-regi fortrinsvis retter sig mod løbere med stor trænings- og konkurrence-aktivitet.

På klubniveau findes alt for få klubber med ungdomsafdelinger, og netop arbejdet med disse aldersgrupper svigtes i mange klubber.

POLITIK

Unge skal gennem orienteringsidrætten opleve kammeratskab, mulighed for dygtiggørelse, motion, velvære og livskvalitet.

Alle unge i alderen 13 - 24 år, som ønsker det, skal have mulighed for at dyrke orienteringsløb på såvel elite-, konkurrence- som motionsniveau.

Unge skal fastholdes gennem aktiviteter, uddannelse, medindflydelse og medansvar.

Unge skal inddrages i klubbernes daglige arbejde.

Ungdomsledere og -trænere skal uddannes.

DOF vil tage hensyn til de aldersbetingede forskelle og ønsker, der kan være i denne gruppe, ved at der arbejdes med to grupperinger: 1) 13 - 16 årige og 2) 17 - 24 årige.

MÅL

· At sikre medlemsfremgang i alderen 13 - 24 år, især på pigesiden.

· At udbrede kendskabet til orienteringsidrætten blandt unge.

· At etablere en ungdomsgruppe i LUU-regi.

· At give alle unge, der ønsker det, mulighed for at lære og at løbe orienteringsløb.

· At få klubberne til at beskæftige sig med ungdomsarbejde.

· At skabe sammenhæng i arbejdet for medlemmer i aldersgruppen 13 - 24 år.

· At overgangen fra Børn til Unge og fra Unge til Voksne bliver glidende.

· At sikre aktivitetstilbud til unge på såvel konkurrence- som på motionsniveau.

· At arbejde for at få orienteringsløb på alle skolers skema.

· At give unge en valgmulighed mellem en løber- og en træner-/lederkarriere.

· At få uddannet flere ungdomstrænere og ungdomsledere.

Politikområde - Elite

BAGGRUND

I 1989 tog daværende Træningsudvalg (TRU) initiativ til en målsætningsdebat omkring Dansk Orienterings-Forbunds elitearbejde. Der var på det tidspunkt ikke en klar og afklaret opfattelse af, hvad forbundet ville med dansk eliteorientering, og der manglede klare målsætninger på området.

Dansk eliteorientering var også kendetegnet ved få og sjældne internationale resultater.

Resultatet af denne målsætningsdebat blev PLAN 95, der specifikt beskrev mål, handling og struktur omkring dansk eliteorientering rækkende frem til WOC 1995.

Med den klare elitepolitik og det målrettede elitearbejde kom også de regelmæssige topresultater med medaljer ved stort set alle internationale konkurrencer.

For at fastholde den fremgang, dansk eliteorientering har haft og for at sikre fortsat udvikling, inviterede TRU i maj 1994 derfor igen en række personer til at vurdere stærke og svage sider ved PLAN 95, for med baggrund i de resultater og den status dansk eliteorientering nu havde opnået, at formulere målsætning og rammer for dansk eliteorientering, der kunne række ind i år 2000. PLAN 2000 blev formuleret.

Udviklingen har vist, at der ikke er nogle bestemte betingelser, der hindrer os i at være i toppen af international orientering.

Udviklingen har også vist nogle af de svagheder, der er i dansk eliteorientering. Svaghederne ligger primært i 1) manglende trænerkultur, 2) manglende elitekultur og 3) manglende talentudvikling i danske klubber.

Endvidere skal selve TRU-organisationen styrkes for at kunne tackle de kommende års opgaver.

I følgende forslag til formulering af politik på eliteområdet, vil der dels blive taget udgangspunkt i de forslag til mål, der blev formuleret på Plan 2000 seminaret, dels i K. K. Terkelsens projekt: “Fastholdelse af eliteløbere og udvikling af talenter i danske orienteringsklubber” samt endelig i de formuleringer, der ligger i PLAN 95, og som fortsat vil være gyldige mål.

Elitepolitkken varetages af DOFs træningsudvalg (TRU). TRU skal virke for og påvirke de områder, der fremmer dank eliteorientering nationalt og internationalt.

Med elite menes juniorer og seniorer, der har talent, og er indstillet på at udvikle sig maksimalt.

Arbejdet varetages af henholdsvis en eliteafdeling og en klubafdeling og koordineres af et politisk- administrativt organ, TRU.

POLITIK

Der skal arbejdes for at fastholde og udbygge det opnåede internationale niveau landsholdene har opnået.

Fortsat talentudvikling og rekrutteringgrundlag til landsholdene skal sikres ved opretholdelse af talentmiljøer og rekrutteringsgruppe.

Klubbernes elitesatsning for juniorer og seniorer skal støttes og motiveres.

Ranglister (individuelt og stafet/klub), der kan inspirere til øget sportslig konkurrence mellem danske klubber og løbere, skal organiseres og udvikles.

Trænerkulturen på forbunds- og klubniveau skal udbygges, og herunder skal der være adgang til høj træningsviden ved heltidsansat landstræner.

Der skal arbejdes for, at aktive i forbundets grupper og klubber tilbydes kvalificeret og målrettet træning.

Der skal arbejdes for, at ledere og trænere er dygtige, engagerede og motiverede.

Der skal arbejdes for at fastholde vore topløbere som en integreret del af DOF under og efter deres løbskarriere for at fastholde deres viden i dansk eliteorientering.

MÅL

· At have seniorløbere med realistiske chancer for medaljeplacering ved alle landsholdskonkurrencer.

· At juniorløberne er placeret i den bedste halvdel ved alle landsholdskonkurrencer.

· At have en rekrutteringsgruppe på ca. 20 løbere for at gøre det nationale niveau under senioreliten bredere.

· Via 8 talentmiljøer at have kontakt til de 100 - 120 mest talentfulde unge orienteringsløbere i landet og give dem tilbud om målrettet træning, vejledning og rådgivning for at sikre uddannelse og videreudvikling af dette talent.

· At 5 danske orienteringsklubber har relevante og målrettede trænings- og konkurencetilbud til deres senior- og juniorløbere inden udgangen af 1997.

· At 2 klubber eller klubsamarbejder inden 1998 og 4 inden 1999 rangerer mellem de 50 bedste i Norden med enten herrer eller damer målt på NRL.

· Årligt at sikre afvikling af ca. 10 ranglisteløb for seniorer og 8 for juniorer samt ca. 6 stafetløb fordelt ligeligt mellem de enkelte landsdele.

· Inden udgangen af 1997 i samarbejde med UDU at have beskrevet og igangsat en egentlig træneruddannelse.

· I løbet af 1997 i samarbejde med UDU at have beskrevet højeste uddannelsesniveau for danske orienteringstrænere.

Politikområde - Uddannelse

BAGGRUND

DOFs uddannelsespolitik har i de senere år fortrinsvis koncentreret sig om banelægning, korttegning, arrangementer og uddannelse af ungdomsledere. Kurserne har været afholdt centralt og i mindre grad regionalt og har primært henvendt sig til udvalgsmedlemmer og udvalgte klubrepræsentanter.

Mange danske orienteringsklubber har de seneste år oplevet medlemsstagnation eller tilbagegang. Uddannelse er en af de veje, som kan være med til at bane vejen for den inspiration, der er nødvendig for at kunne produktudvikle og nytænke. Uddannelse bliver derfor et nødvendigt redskab, som skal anvendes for at sikre ny fremgang.

Den kommende uddannelsespolitik bør i større grad sikre, at uddannelse kommer bredere ud, og at områder som klubudvikling, klubledelse, træning og rekruttering opprioriteres.

POLITIK

DOF´s uddannelsespolitik skal være et middel til gennemførelse af forbundets politikker og målsætninger.

Udbuddet af uddannelser og kurser og uddannelsemateriale skal afspejle forbundets prioriteringer og behov.

DOFs uddannelsestilbud skal være fleksible i varighed, niveau og formidlingsform, så brugerne får deres forskellige behov dækket.

DOF vil i de kommende år prioritere kurser, der kommer ud til klubberne, så mange tilbydes uddannelse. Sideløbende med de decentrale kurser skal der fortsat være kurser og uddannelsesmuligheder på centralt niveau for at fastholde og udvikle et højt vidensniveau for de få.

DOF vil tilbyde uddannelse inden for mindst 6 emneområder: træning, ungdom/begynder, klubledelse, kort, banelægning, arrangementer.

DOFs uddannelsesvirksomhed skal ske i et samarbejde med DIF, Team Danmark og andre relevante samarbejspartnere.

MÅL

· Til enhver tid at have et relevant uddannelsestilbud.

· Til enhver tid at have relevant litteratur og uddannelsesmateriale.

· At have tilstrækkeligt velkvalificerede instruktører inden for de områder, hvor uddannelsesbehov udtrykkes.

· At 25% af alle orienteringsklubber har afholdt eller haft medlemmer på kursus inden udgangen af 1997.

· At 20 klubber i 1997 afvikler et kursus indenfor klubledelse, heraf 10 målsætningskurser.

· At 50% af alle klubber med mere end 100 medlemmer har afviklet klubtræningskurser. inden udgangen af 1998.

· At 20 klubber, med et ungdomsudvalg har afviklet et kursus indenfor emneområdet: ungdom/nybegynder inden udgangen af 1998.

Politikområde - Kort

BAGGRUND

Dansk Orienterings Forbunds Kortudvalg har eksisteret siden de første orienteringskort blev tegnet i 1966. Man afholdt allerede i 1967 de første korttegningskurser og udarbejdede det første reglement med det formål at få en så god, rationel og billig kortfremstilling som mulig.

Det må siges at være lykkedes, idet DOF´s kortfremstilling idag er meget misundt i vore nabolande. Kortudvalget trykker ca. 160.000 - 180.000 stk kort på årsbasis og omsætter over 1 mill. kr.

Kortfremstillingen er i væsentlig grad baseret på en solidarisk kortpolitik. Denne medfører, at vi kan tegne gode kort over hele landet, hvis der er egnede skove dertil. Dette helt uafhængigt af de store klubbers beliggenhed. Og kortene har samme pris overalt.

Klubberne står for kortfremstillingen under DOF´s kortudvalgs vejledning og kontrol.

Kortudvalget sørger for trykningen af alle kort. Disse er inddelt i tre kategorier:

O-kort til konkurrence: Alle kort over 6 km2

I-kort til instruktion: Alle kort mellem 2 og 5,99 km2

C-kort: Alle kort under 1,99 km2

Kortudvalget yder konsulentbistand og uddannelse i korttegning til alle korttegnende klubber. Der betales korttegningstilskud til alle O-kort, der udgør ca. halvdelen af de trykte oplag.

Gennem årene har orienteringskortets målestok ændret sig fra 1:25.000 til idag 1:15.000, der internationalt anvendes ved de fleste konkurrencer. Flere mindre og stærkt differentierede terræner tegnes idag i 1:10.000. Samtidig har Dansk Orienterings Forbund reglementsfastsat, at ved A-arrangementer (mesterskaber) skal alle deltagere under 16 år, samt alle deltagere over 45 år løbe på 1:10.000.

Kortudvalget indstiller en gang årligt forslag til kortpriser til DOF´s hovedbestyrelse, der foretager den formelle prisfastsættelse af de enkelte korttyper.

I 1992 ansatte Dansk Orienterings Forbund en konsulent til at varetage de meget specielle opgaver af teknisk art, der ligger i kortfremstillingen, så som fremskaffelse af billeder, foto-grammetrier og andet grundmateriale. Samtidig gennemfører konsulenten næsten al kort-udvalgets kursusvirksomhed og ajourføring af nye tiltag inden for den internationale kortfremstilling.

Kortudvalget har konstateret, at den nuværende opdeling mellem instruktionskort og orienteringskort ikke er hensigtsmæssig mere, idet ny teknik gør det muligt via computer at udprinte rimelige farvetryk til en træningstur i skoven.

Dette giver et brud på den solidariske kortpolitik, der bedst kan udnyttes af de få, men store klubber med mange medlemmer, men går ud over de mindre klubber med få medlemmer, der måske ikke har samme tekniske muligheder.

For at råde bod på dette har kortudvalget gennem de sidste 1½ år arbejdet intenst med denne problematik og nået frem til et forslag om at opdele samtlige kort i 2 grupper:

Konkurrencekort (O-kort) er alle kort over terræner til konkurrencebrug med en arealstørrelse på omkring

3,5 km2 og større

Disse kort fremstilles fremover med tilskud fra DOFs Kortudvalg.

Klubkort (I-kort) er alle øvrige kort. Disse tegnes og fremstilles/kopieres helt frit efter den

enkelte klubs eget ønske og behov til træningsbrug.

POLITIK:

Kortudvalget sikrer de bedst mulige kort ved at fremskaffe det bedst mulige grundmateriale, samt ved at sikre den bedst mulige uddannelse af nye rekognoscører og rentegnere.

Kortudvalget vil følge den internationale kortudvikling så tæt, at den danske kortkvalitet er på højde med de bedste i verden.

Kortudvalget arbejder for, at alle danske orienteringskort fremstilles efter IOFs kortnorm, af bedst mulige kvalitet, til lavest mulige pris.

MÅL:

· At sikre klubberne en solidarisk kortpolitik, med en retfærdig kortøkonomi og en ensartet reproduktionskvalitet.

· Sikre høj kortkvalitet på kort til alle A-arrangementer i Danmark.

· Sikre høj kvalitet i kortkonsulent-funktionen inden udgangen af 1997.

· Højne uddannelsesniveauet af samtlige rekognoscører og rentegnere i Danmark inden år 2000.

Politikområde - Teknologi og kommunikation

BAGGRUND

Edb anvendes i forbundet i større og større udstrækning for at forenkle samt give flere muligheder.

Det administrative arbejde i forbundet, kredsene samt i klubberne gør brug af edb. Til dette benyttes primært standardprogrammel.

I forbindelse med tilmelding, tilrettelæggelse og afvikling af løb anvendes edb-baseret programmel, der er frembragt på frivillig basis af edb-interesserede o-løbere.

Alle programmerne: DOF-Klub, CONDES og LOEB, kører på MS-DOS maskinel.

I de senere år er der konstateret flere arrangementsfejl med baggrund i brugen af edb, tildels som følge af fejlagtig brug af snitfladen mellem programmerne.

Elektronisk klip-/postkontrol er begyndt at blive brugt til større løb.DOF har besluttet, at dette indtil videre ikke skal være standard ved danske løb. DOF's programkompleks understøtter heller ikke denne brug.

Global Positioning System (GPS) har på forsøgsbasis været brugt i udlandet, til at man på stævnepladsen har kunnet følge løberne i skoven.

Til brug for fremstilling af o-kort er anvendelse af edb forøget dramatisk gennem de seneste 2-4 år. Udviklingen er gået så stærkt, at der i dag næppe tegnes et kort i hånden hos nogen klubber. Til dette anvendes Adobe Illustrator til Macintosh og OCAD til DOS/Windows maskinel.

En større integrering af korttegning og banelægning er en tendens, der kan forventes forstærket, ligesom farveprint af kort med baner forventes at blive forøget betydeligt.

I udlandet høstes der erfaringer med GPS som redskab til recognosceringen.

Elektronisk kommunikation er begyndt at brede sig. DOF og en halv snes klubber har etableret sig på internettet med hjemmesider, og bl.a. Kortudvalget og EDB-udvalget benytter elektronisk post til intern kommunikation.

Trods den efterhånden massive brug af edb, er der ikke skabt overblik over hvilke klubber, der har anskaffet materiel til brug for administration, løbsafvikling og korttegning, samt hvilket maskinel, det drejer sig om.

Det er indtrykket, at det maskinel klubberne benytter i vid udstrækning er maskinel, enkelte klubmedlemmer har adgang til som privateje eller via arbejde.

De nuværende forhold for edb-anvendelse i klubberne vurderes som værende meget varierede.

POLITIK

DOF skal benytte edb og informationsteknologi med henblik på at:

- forenkle og effektivisere arbejdet i klubber, kredse og forbund.

- skabe bedre baggrund for arbejdet i de politiske organer.

- udvikle nye tilbud til løbsarrangører.

Rammerne for dette vil være:

- fortsat at udbyde eget programmel-kompleks, der så vidt muligt er udviklet på frivillig basis.

- udnyttelse af velafprøvet teknologi.

- benyttelse af standardprogrammel.

- følge den internationale udvikling.

MÅL

· At HB og udvalg benytter elektronisk post til intern og ekstern kommunikation inden 1999.

· Alle indbydelser, startlister, instruktioner og resultatlister er tilgængelige på Internet inden 1999.

· Løbstilmelding skal kunne foregå på e-mail inden 1999.

· At DOF har en informativ homepage fra 1997.

· At sikre, at der er enkle, letforståelige vejledninger ved brug af programmel.

· At brugen af edb, ikke medfører arrangementsfejl.

· At DOF's programkompleks vedligeholdes og udbygges, bl.a. med et speakermodul.

· I det omfang, det er muligt, skal de forskellige programmer, der bruges i det administrative arbejde, ved stævneafvikling og korttegning, integreres bedre med hinanden og med den øgede brug af internettet.

Politikområde - Økonomi

BAGGRUND

DOFs indtægter i form af eksterne tilskud fra DIF og Team Danmark forventes i de kommende år ikke at stige dog forventes nuværende niveau for DIF-tilskud at ville fortsætte.

Team Danmark tilskud er meget afhængig af de sportslige resultater.

Den væsentligste del af forbundets egenfinansiering er i de senere år sket via kortsalget, og derudover kun i mindre omfang via renteindtægter, kontingent m.v.

Der må forventes stigende aktivitetsniveau, bl.a affødt af arbejdet med politikkataloget samt af konsulenternes virke. Der vil derfor også blive stillet større krav til finansieringen af nye aktiviteter. En finansiering forbundet selv må skaffe.

Arrangementer er en del af klubbernes finansieringsgrundlag og i princippet er der ingen regulering af startafgifter. Klubbernes indtægtsmuligheder er derudover medlemsbidrag og kommunale tilskud.

Solidaritetsprincippet omkring kortfremstilling og betaling for skovadgang er grundfæstet i forbundet, og alle bidrager derfor via stævnedeltagelse.

Ovenstående er økonomiudvalgets forudsætninger for efterfølgende forslag til politik, mål og handlinger.

POLITIK

DOF skal have en stabil økonomi, som muliggør, at ledelse og udvalg kan arbejde ud fra en langtidsplanlægning og have sikkerhed for, at de lagte planer kan gennemføres uden økonomiske hindringer.

Aktiviteter skal kunne finansieres ved samtidige indtægter eller af formuen.

Klubberne bør have et økonomisk fundament, som muliggør gennemførelsen af de aktiviteter, som medlemmerne ønsker og som politikkataloget lægger op til. Det skal tilstræbes, at fremskaffelse af nødvendig finansiering ikke bliver den væsentligste opgave for klubledelserne.

Økonomien omkring et orienteringsstævne bør være en balance mellem, at arrangørklubbens medlemmer vil yde en indsats for deres klub, og at deltagerne føler, de betaler en fair pris for deltagelse i det pågældende stævne.

MÅL

· DOFs egenkapital og den likvide del heraf skal til enhver tid have en størrelse, der sikrer, at der vil være kapital til rådighed til dækning af et års faste udgifter samt planlagte aktiviteter, selvom et svigt i indtægter indtræffer.

· Forbundet vil politisk via DIF og Friluftsrådet arbejde for at skaffe enklere og bedre tilskudsmuligheder til klubbernes drift og aktiviteter, herunder lokaleforhold

· Forbundet vil arbejde for at udgifterne til idrætspladsen (skovadgang og kortfrem-stilling) kan nedbringes, så der opnås ligestilling med idrætsgrene, der får idrætspladser stillet vederlagsfrit til rådighed.

Politikområde - Presse og Medier

BAGGRUND

Forholdet mellem DOF og den danske dagspresse er inde i en positiv udvikling. For få år siden var det vanskeligt at få pressen til at skrive bare nogle få linier om vore løberes præstationer og om sporten i det hele taget.

I takt med de flotte resultater bliver der skrevet mere og mere om o-løb og om vore bedste løbere. Gennem personlige kontakter er det lykkedes at få flere sportsjournalister til at interessere sig mere for vores idræt, f.eks. Jyllands-Posten, BT, Ritzaus Bureau og DRTV-sporten. Dermed er også sagt, at selv om interessen er øget i disse medier, så halter andre medier langt bagefter.

POLITIK

At præsentere sporten udadtil, både på elite- og breddeplan, og at styrke profileringen af orienteringsidrætten.

MÅL

· At vedligeholde og udbygge kontakten til presse og medier, både på elite- og breddeplan.

· At få omtalt dansk orientering mindst 1 gang om ugen (i sæsonen).

· Profilere dansk orientering, både indadtil og udadtil.

· At samtlige medlemsadresser modtager O-posten.

· At brugen af internettet bliver en del af DOF informationsarbejde.

· At udvikle tekniske systemer, så vor idræt bliver let tilgængelig for medierne.

Politikområde - Sponsor

BAGGRUND

Dansk Orienterings-Forbund har gennem en årrække arbejdet på, at opnå sponsor-/ annonceaftaler som fremgangen i internationale resultater berettiger til.

Arbejdet har været rettet mod at finde en hovedsponsor for DOF, samtidig med, at der blev samarbejdet med en ekstern marketingskonsulent, som på provisionsbasis skulle opsøge og skabe grundlaget for sponsoraftaler.

Tiltagene har ikke ført til de ønskede resultater, hvilket har medført, at aktiviteterne i realiteten er indstillet, og at opgaven med at indgå sponsoraftaler i realiteten foregår i TRU- og klubregi.

Regelsættet for sponsoraftaler er formuleret i DOF´s Reklame-og Sponsorreglement, revideret 1. januar 1993, samt en skrivelse dateret 11. juli 1995 vedrørende ajourføring af DOF og klubbernes interesseområder.

For TRU´s vedkommende er det lykkedes at “sælge” en række aktiviteter”, bl.a. landsholdet, Seniorranglisten, Juniorranglisten samt at finansiere “Eliten” via annonceindtægter. Ydelserne består dels af en række naturalier og præmier samt kontante beløb, til en samlet værdi af 200.000 - 250.000 kr.

Det vurderes, at en stigning til f.eks. 500.000 kr. vil kræve en meget målrettet indsats.

For klubbernes vedkommende er det vanskeligt at vurdere resultatet, men præmieydelser udgør efter alt at dømme en væsentlig del.

POLITIK

At gøre orienteringsidrætten mere attraktiv for sponsorer

Sponsoraftaler skal have en sådan spredning, at DOF´s aktiviteter ikke afhænger af en enkelt eller to sponsorer. DOF skal tilstræbe at indgå 2 - 4 årige rammeaftaler, som detailforhandles årligt.

Der skal kunne indgås sponsoraftaler på såvel forbunds, klub som personligt plan.

Sponsorudvalget skal i samarbejde med klubber og aktive sikre, at forbundsindgåede sponsor-aftaler overholdes.

Markedsføring og indgåelse af sponsoraftaler, der vedrører TRU´s eliteaktiviteter skal ske på forbundsniveau.

DOF skal have et sponsorreglement, der afgrænser forholdet mellem forbund og klubber.

MÅL

· At sponsorindtægterne bringes på niveau med, hvad sammenlignelige forbund opnår.

· At DOF har et sponsorudvalg

· At DOF har et samarbejde med Team Danmark omkring sponsorsøgning på såvel DOF, TRU og klubniveau.

· At retningslinier og afgrænsninger mellem DOF/TRU/klubber er tydeligt definerede og i overensstemmelse med de faktiske forhold, således at klubbernes opgaver i forbindelse med Rangliste, Stafetligaløb og DM-arrangementer er fastlagte.

· At forbundets sponsoransvarlige har den fornødne baggrund for på et professionelt grundlag at gå ind i sponsorsøgning.

· At DOF kan tilbyde rådgivning og vejledning til klubber og aktive, der ønsker at udnytte sponsormulighederne.

· At klubbernes sponsorudvalg årligt tilbydes DOF´s sponsor- og PR-kurser.

· At der årligt tilbydes kurser med eksterne indpiskere for forbundets sponsorpersoner, og hvor klubberne kan udveksle erfaringer. Det skal tilstræbes, at der skabes åbenhed om klubbers resultater for sponsorsøgning, for på denne måde at motivere andre til at følge gode eksempler.

· At sikre, at orienteringssporten og opnåede resultater synliggøres mest muligt, så udgangspunktet for at indgå sponsoraftaler er optimalt.

· At DOF´s sponsorudvalg fra 1998 overtager TRU´s sponsormæssige rolle.

Politikområde - Stævner & Stævnereglement

BAGGRUND

Et orienteringsstævne er en kompliceret organisme, hvor der er mange fejlmuligheder. Der er mange mennesker involveret, og det er ikke altid, at regler, informationer og retningslinier når ud til de personer, der står for de enkelte funktioner.

Den samme arrangørfejl ses ofte flere gange. Det kan skyldes mangel på kommunikation eller mangel på en decideret "kvalitetssikringspolitik".

Stævnereglementet bliver overtrådt og ofte forstået forkert af stævnearrangører.

Der ses fejl, som burde have været opdaget af enten banekontrollanten eller stævne-kontrollanten.

Afgørelser trufne af overdommere er som regel teknisk set korrekte, men ikke altid sportsligt korrekte.

Den stigende samfundsinteresse for miljøspørgsmål betyder, at DOF må opprioritere hensynet til naturen og andre brugere i forbindelse med stævnetilrettelæggelse og -afvikling.

POLITIK

DOF skal sikre ensartet form og kvalitet ved alle løbsarrangementer i overensstemmelse med den aktuelle arrangementskatagori.

DOF vil sikre en stadig udvikling inden for stævne- løbs- og konkurrenceformer, der tilgodeser alle medlemmers behov og ønsker i den udstrækning, det ikke strider mod orienteringssportens idé.

Dansk Orienterings-Forbund vil tilstræbe en miljørigtig og bæredygtig tilrettelæggelse og afvikling af orienteringsløb således, at der tages hensyn til naturen.

MÅL

· At DOF er aktiv m.h.t. udvikling af orienteringsidrætten herunder nye discipliner og konkurrenceformer.

· At "Reglementet for Orienteringsstævner" til stadighed gøres mere brugervenligt.

· At der sikres overskuelighed og de enkelte paragraffer bliver éntydige, således at risikoen for fejltolkninger mindskes.

· Der skal udarbejdes flere "kvalitetsstyrings-værktøjer" der kan hjælpe arrangører og kontrollanter i deres arbejde.

· Uddannelsen af stævne- og funktionsledere skal styrkes.

· At analysere og beskrive alle opståede uregelmæssigheder og fejl af betydning, således at andre arrangører ikke laver de samme fejl.

· At der ikke forekommer fejl ved A-stævner, der medfører annullering af baner.

· Gennem samarbejde med Skov- & Naturstyrelsen, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Danmarks Idræts-Forbund og andre relevante organisationer at fastlægge de bedst mulige retningslinier for en bæredygtig brug af naturen.

· At udvikle nye konkurrenceformer og at tiltrække flere internationale løb til Danmark,

f. eks. ved at få Park World Tour til Danmark (Tivoli, Fælledparken, Dyrehaven i

København, Mindeparken i Århus). Evt. i forbindelse med en afdeling af World Cup i

Danmark.

· At DOF får skabt nogle konkurrenceformer, der kan interessere f. eks. TV mere end de kendte konkurrenceformer.

Politikområde - Voksne

BAGGRUND

Ifølge DIF´s medlemsstatistik (1996) er 7.200 af DOF´s 10.500 medlemmer over 25 år. Af

samme statistik fremgår også, at kun 3 af forbundets klubber ikke har medlemmer over 25 år, hvorimod hele 45 klubber ikke har medlemmer under 18 år.

De kommende år vil befolkningsantallet mellem 25 og 66 år stige, og der er i disse år en øget interesse og bevidsthed blandt voksne/ældre for værdien og betydningen af jævnlig motion. Naturen og skoven er det sted de fleste voksne bruger som det sted, hvor motionen udøves.

Rekrutteringsgrundlaget i den voksne gruppe vil derfor alt andet end lige vil blive større for DOF.

Behov og krav til aktivitetstilbuddenes fleksibilitet og kvalitet kan også forventes at blive øget i de kommende

år:

Den måde samfundet idag fungerer på giver stor mulighed for fleksibilitet, men stiller også krav om samme - også til idrætsklubberne.

Voksne er i dag opvokset med idræt. De vil også i deres pensionisttilværelse fortsat stille krav om kvalificerede tilbud omkring træning, instruktion, konkurrencer og socialt samvær. En meget stor gruppe af DOFs voksne medlemer vil om få år være at finde i denne “pensionistgruppe”.

Kravene og behovene i voksengruppen vil dog være meget forskellige. Alt efter om det drejer sig om den voksne nybegynder, der tiltrækkes af o-idrætten som udfordrings- og motionsidræt, eller den forhenværende eliteløber, som stadig ønsker konkurrencen, men på et lavere niveau, eller det drejer sig om den aktive ungdomsløber, som rykker op som senior, men ikke har planer om eller talent for en elitekarriere, eller løberen, der blot har været i idrætten i en menneskealder og nyder o-idrættens kvaliteter, er krav og behov meget forskellige.

Voksenpolitikken starter fra det år løberen bliver senior (21 år) dog ikke de løbere, der er omfattet af forbundets elitepolitik.

POLITIK

Der skal være alsidighed i udbuddet af orienteringsaktiviteter til voksne samt kvalificeret instruktion og vejledning.

Klubmiljøet skal både have sportslige og sociale kvaliteter.

Orienteringsidrætten skal være attraktiv både for individuelle og familier.

Der skal være konkurrencetilbud til alle voksne på alle niveauer.

Der skal være mulighed for dygtiggørelse inden for alle orienteringsidrættens facetter.

Der skal være tilbud til og tages hensyn til de, der prioriterer motionen og udfordringen med kort og kompas frem for konkurrencemomentet i idrætten.

MÅL

· At kunne fastholde flere af de voksne, der stifter bekendtskab med orienteringsidrætten som voksne.

· At der bliver flere regionale løb og nærløb, som tager hensyn til medgået tid.

· At der bliver mulighed for fleksibilitet i starttider, som tager klub- og familiehensyn.

· At alle voksne i klubben eller klubsamarbejder bliver tilbudt et ugentlig o-løbstilbud i sæsonen.

· At alle voksne tilbydes et ugentlig fysisk- eller o-teknisk træningstilbud hele året.

· At der udvikles løbsformer med alternative konkurrenceparametre.

· At give voksne en mulighed for at vælge mellem en løber- og en træner-/lederkarriere.

· At der snarest etableres et breddeudvalg til at varetage de voksnes aktivitets- og udviklingsinteresser, som ikke i dag varetages via elitepolitikken.

Forbundet skal etablere et breddeudvalg til at varetage de voksne ikke eliteløberes i