Fra stagnation til fremgang –
gennem eliteprojekter ?
Udviklingsgruppen tænker lidt
dybere om forholdet imellem Elite & Bredde
Af Preben Schmidt DOF’s
udviklingsgruppe
Eftersnak og eftertanke har
altid været et godt særkende i orienteringsidrætten.
Hvor var jeg?,
Hvad kunne jeg gøre bedre?
Hvor bommede jeg? –
Den røde streg (tråd) på
kortet giver mig ofte en stor del af svaret. Især hvis jeg kunne dele min
eftertanke med andre – og få en ærlig og lærerig eftersnak.
EOC2004
er vel i hus – Set tæt på,
var det en begivenhed, der gav sølv til vores elitesatsning og næsten guld til
arrangørerne.
Jeg ved godt, at der vil
gå tid før alle regnskaber er gjort op, så den endelige evaluering af
arrangementet kan finde sted, men set fra den brede tilskuer- og
medløbervinkel, var det et stævne der vandt højde over dagene i takt med
vejret.
Dette er ikke tænkt som en
evaluering af EOC2004, men sommerens store danske begivenhed er mit afsæt for
en dybere analyse af forholdet imellem bredde og elite i vores forbund.
Bredde eller elite?
Som breddekonsulent bliver
jeg ofte spurgt, om ikke vi bruger vores penge og ressourcerne forkert.
Ca. 200 af vores medlemmer
får rent faktisk en meget stor del af vores opmærksomhed og budget.
Men vi skal også huske, at
eliten i kraft af sin tilstedeværelse og sine resultater skaber en pæn del af forbundets
indtægter, især i form af tilskud fra Team Danmark og DIF.
Trods dette er der ikke
tvivl om at elitesatsning 2007 trækker på DOF’s og dansk orienterings knappe
midler – og efter min mening er det helt OK, for vi skal have både Elite &
Bredde!
Hvorfor kan eliten ikke selv?
Hvorfor kan eliten ikke
klare selv, og skabe indtægter til bredden, som f.eks. fodboldlandsholdet?
Ser vi på EOC2004, er det
tydeligt, at eliten ikke kan uden bredde. Vores reelle muligheder for at skabe
elitestævner som EOC2004 ligger i bredden og publikumsløbene.
En tæt, sund og frugtbar kontakt, som vi skal være stolte af.
I andre idrætsgrene er det
breddens og tilskuernes køb af, tøj, udstyr og billetter, der via medier og
sponsorer skaber det økonomiske grundlag for eliten.
Vores idræt har ikke
umiddelbart disse muligheder. Selv arrangementer som EOC2004 har ikke en reel
chance for at skabe synlige indtægter fra medier eller sponsorer. Det skyldes IKKE,
at man er uduelig eller uopmærksom, men helt enkelt at vores kerneydelse - den
klassiske distance - ikke er medieegnet.
Selv stafetten og sprint,
som burde være bedre medieprodukter, kan ikke bære TV-transmissioner,
men højest en kort reportage eller et nogle sekunder langt indslag i nyhederne.
Det er ikke et dansk
problem.
I Sverige, Norge og
Finland, hvor man er længst fremme med disse tiltag, er det stadig vanskeligt
at få de landsdækkende medier i tale. Der kom således ingen TV-transmission
fra WM i Sverige dette efterår. Dette til trods for et jættestort forarbejde og
en total svensk dominans ved EOC2004.
Skal vi i direkte TV, må
vi gå endnu længere i tilpasning af vores sport end Sprint og PWT har gjort – og
blive mere showprægede. Men er vi villige til det?
Hvor kommer talenterne fra?
Eliten kan heller ikke
uden bredden, når det gælder rekruttering. Klubbernes og DOF’s breddearbejde
via børne- og ungdomsaktiviteter er afsættet til eliten.
Stort set alle danske
landsholdsløbere har været igennem U-grupperne.
Orienteringsløb er en ekstremt teknisk erfaringsidræt, som man ikke omskoles
til på få år, selvom man har fysiske forudsætninger som løber.
En meget fokuseret, men i antal
lille ”import” af udenlandske talenter, ændrer ikke på det overordnede billede.
Eliten kan ikke klare sig
uden bredden!
– og skal det heller ikke,
for bredden har brug for eliten!
Skaber elite bredde?
Jeg mener, at det er helt
overfladisk og ureflekteret, når man påstår ”Elite skaber bredde”.
I dansk idræt har vi
eksempler på, at den opmærksomhed, som gode eliteresultater og profiler skaber,
kan påvirke en idrætsgrens image og dermed profil.
Det betyder en kortvarig
interesse, der kan omsættes i medlemstilgang. Men efter min opfattelse er der andre
ting, der er vigtigere, når vi taler om rekruttering.
Vækstpotentialet ligger
ikke i en idrætsgrens medieegnethed eller eliteprofil, men i klubbernes evne
til at opfange og fastholde nye medlemmer.
Er der ingen børne- og
ungdomsarbejde eller et voksen intro-forløb i en klub, kommer vi ingen vegne.
Det gælder selvom Carsten
Jørgensen & Co. fik 4 guldmedaljer og TV bringer 30 timer spændende TV fra
WOC2006 og det hele bliver krydret med skoleorientering på 500 danske skoler.
Selv en feteret og individuel
sport som golf har forstået, at nye medlemmer skal oplæres og plejes i
klubberne.
Det forsømmer vi i høj
grad, og tillader os samtidig at være lidt fornærmede på eliten, medierne,
arrangørerne og DOF – fordi man intet gør for skabe bredde via elite.
Misforstå mig ikke:
Eliten, arrangørerne og
DOF skal løse deres del af opgaven og forsøge at skabe synlighed og opmærksomhed.
De skal skabe et positivt image, som vi på LANGT sigt kan få glæde af.
Men her og nu er det
vigtigt at holde fast i, at vækstlaget ligger i klubbernes møde med børn og
unge, samt nye voksne.
Orienteringsløb er ikke en
let tilgængelig idræt og bliver det aldrig, selvom meget kan gøres bedre også
her.
Til gengæld er
trofastheden heldigvis stor. Det sker, når de nye medlemmer møder mennesker med
smil, overskud og engagement, som gider lave kort, stævner, træningsløb, ture
og fester.
På få områder i bredde- og
rekrutteringsarbejdet er det penge der kan flytte noget. Lidt kort, transport
og en træner eller instruktør kan vi måske betale, men det er faktisk den
frivillige leder og måske ”bagmanden” i klubhuset, der kan sikre succesen.
Hvis du tænker efter, har
du som O-løber en eller måske to personer, som har bragt dig ind i sporten og
fastholdt dig i en vanskelig starttid.
Dette faktum og denne
viden skal vi forstå at bruge. Desværre er vi ofte så glade for hinanden og os
selv, at det kniber med opmærksomheden og åbenheden overfor nye medlemmer.
Kort og godt –
Det vigtigste for
rekruttering er klubbernes arbejde med børn og unge, samt nye voksne. Ressourcen
er de frivillige, der er opmærksomme og vil investere tid i nye ansigter.
En mindre men stadig
væsentlig faktor er det langsigtede imagearbejde, som Eliten er en del af.
Time to pay back…
Men efter min mening har
elitearbejdet en langt vigtigere funktion.
Med 7 talentkraftcentre, 2
kraftcentre samt landsholdsgrupperne er det en pæn del af de unge med viden,
flid, evner og kærlighed til sporten, der lægger vigtige timer her.
Nogle vil sige, at de
burde blive hjemme i egne klubber, og lægge kræfterne og resultaterne her. Jeg
tror bare ikke, at dette ville ske. Miljøet og udfordringerne vil ikke være
der.
I mine øjne er DOF’s
elitesatsning et langsigtet og effektivt træner- og leder-
rekrutteringsprogram.
Ser vi på de ledere og trænere
vi har i dag, har rigtig mange været omkring en elitesatsning på et eller andet
tidspunkt. Enten som løber, træner eller leder. Ikke alle nåede lige langt i
deres satsning, men de lærte noget for livet.
Tænk bare på en
personlighed som Flemming Nørgaard, der i sine unge år var eliteløber og med
til at bryde mange grænser og skabe udsyn. Han var med til at skabe: E-Cirklen, og blev en af dansk orienterings dygtigste og
flittigste ledere. Der kunne nævnes mange andre gode eksempler… Se dig selv
omkring.
Derfor har eliten ikke problemer, når det er: Time
to pay back..
Det tager tid – Det kan
organiseres bedre, som der er planer for…
Men DOF, klubberne og
bredden har brug for eliten –
Derfor er Eliten efter min
mening værd at bruge penge og kræfter på!
Derfor skal DOF have et
stærkt eliteprojekt også efter at plan 2007 er gennemført.
Den røde tråd -
En eftersnak kræver flere
deltagere, hvis den skal være god. Derfor, hvordan ser dit vejvalg ud?
Hvordan kan eliten bedre
levere trænere og ledere retur til DOF og klubberne?
Hvordan skal balancen være
imellem Elite & Bredde efter plan 2007 er udløbet ?
Den debat bliver vi aldrig
færdige med – HB og klubberne har ikke taget stilling, men skal snart i gang
med debatten, for 2006 er ikke langt borte.